Af Jørgen Petersen, formand Kommunistisk Parti

Det borgerlige Danmark har for alvor sat valgkampen i gang, med en regulær krigserklæring mod den kollektive velfærd.

I øjeblikket demonstrerer hundredetusinder af arbejdere i Grækenland og Spanien og demonstrationer planlægges i Portugal i protest imod EU’s krav om markante besparelser på den kollektive velfærd.  

Selv om danskerne har sagt nej til euro'en, bruges konvergenskravene nu som påskud for en generel rundbarbering af de offentlige udgifter. I følge Lars Løkke Rasmussen og Klaus Hjort Frederiksen er Danmark nemlig tvunget til at efterleve konvergenskravene i euro-land og reducere underskuddet på de offentlige finanser med 24 mia. i løbet af 3 år. I alt vil regeringen spare 31 mia.

Men det danske folk har ikke noget at frygte. Når statsministeren og hans væbner svinger tryllestaven og messer nyliberale trylleformler, vil befolkningen igen være sikret velfærd, vækst, viden  og velstand - og det er ganske vist! Hvis blot Lars Løkkes plan gennemføres vil Danmark blive et af de ti rigeste lande i verden og al elendighed vil forsvinde.

Husk på, at den samme statsminister tidligere lovede os, at krisen ville være forsvundet sidste sommer.
Mon ikke det vil være nemmest at få direktøren, der lige har fået 250.000 i skattelettelser til at lytte til statsministeren med tilfredshed? Mureren, der lige har mistet sit job og halvdelen af sin indtægt vil næppe være begejstret.

Regningen for de ufinansierede skattelettelser og skattestoppet skal nu betales ved at  skære i de studerendes SU og spare på udgifterne til førtidspension og fleksjob.  Den borgerlige regerings planerne om en såkaldt 0-vækst i den offentlige sektor, vil  betyde nedskæringer på ældreplejen, på daginstitutionerne og folkeskolerne.

De offentligt ansatte vil endnu engang blive stillet overfor kravet om at løbe stærkere og gå på kompromis med deres faglighed. De seneste måneders katastrofale udvikling på landets hospitaler, vil nu brede sig til hele det kollektive velfærdsområde.

Foreløbigt holder regeringen kortene tæt til kroppen og fortæller ikke konkret hvor den vil skære. Det vil først ske ved  kommuneforhandlingerne og finanslovsforhandlingerne. Måske overvejes et lynvalg, inden nedskæringerne for alvor begynder?

Det er positivt at både Socialdemokraterne og SF har rejst en skarp kritik af regeringens økonomiske udspil. Den borgerlige regering vil sende regningen for kapitalismens krise til arbejderklassen. Hvor vil Socialdemokraterne og SF sende den hen?  Det er fortsat uklart, da begge partier erklærer sig villige til at leve op til EUs’ konvergenskrav.  Hvorfor lover man ikke at rulle regeringens skattelettelser og skattestoppet tilbage? Hvorfor lover man ikke at regulere understøttelsen med 25%, så det ikke er de arbejdsløse, der skal betale for krisen?

Ikke mindst fagbevægelsen og ungdommens interesseorganisationer må nu med fornyet styrke rejse konkrete krav, så det bliver et klart politiske alternativ og ikke EU’s konvergenskrav, som danner grundlag for en ny regering.