Den 9. december indgik eurolandenes ledere en aftale, som vil sætte dagsordenen for finanspolitikken i samtlige EU-lande, der tilslutter sig aftalen. Aftalen – der er dikteret af Tyskland og Frankrig – sætter nye snævre grænser for landenes økonomi.
Den finanspolitiske union er skabt med ét formål: At redde euroen – midlerne er skrap kost for arbejderklassen.
Den flytter et nøgleansvar fra de nationale parlamenter til EU. Den er skabt til at straffe lande, der ikke kan - eller vil - rette ind.
Konsekvensen er blandt andet at:
-
Alle finanslove afhandles med EU, før landenes nationale parlamenter kommer på banen.
-
Underskuddet på landenes budgetter må på sigt højst være 0,5 procent af BNP indenfor det enkelte år. Overstiger et lands underskud tre procent af BNP, bliver det automatisk straffet økonomisk.
-
Landene skal vedtage aftalens stramme rammer som national lovgivning på forfatningsniveau.
Det er obligatorisk for eurolandene at deltage, mens de øvrige lande kan vælge at tilslutte sig eller vælge at lade være. Storbritannien afviser aftalen, blandt andet fordi den krænker deres ret til økonomisk selvbestemmelse.
I hele EU vender progressive kræfter sig mod aftalen, vender sig mod, at regningen for krisen sendes til arbejderklassen.
I hele EU vender progressive kræfter sig mod aftalen, vender sig mod, at regningen for krisen sendes til arbejderklassen. Helle Thorning valgte trods den danske euroundtagelse at anbefale aftalen. Alligevel afviser hun at give et tilsagn om at sende den finanspolitiske union til folkeafstemning.
-
Kommunistisk Parti kræver folkeafstemning.
-
Vi afviser, at man både kan tilslutte sig aftalen og overholde undtagelsen.
-
Den finanspolitiske union er ikke vejen frem, tværtimod er den et angreb på velfærden og demokratiet.
Den finanspolitiske union er skabt med ét formål: At redde euroen – midlerne er skrap kost for arbejderklassen. Den vil føre til forringet velfærd med nedskæringer, løntilbageholdenhed og øget pensionsalder. Den vil føre til, at der overføres endnu mere beslutningskraft til Bruxelles.
Vi opfordrer alle skeptikere og modstandere til at afvise den finanspolitiske pagt og om nødvendigt kræve en folkeafstemning.
